WorldCC blev dannet i 1999 og har konstitueret sig som verdens førende organisation indenfor Contract & Commercial Management. I 2020 rundede medlemstallet 70.000 i over 160 lande. Organisationens formål er at forske i og udbrede anvendelsen af best practice contract and commercial management. Til dette formål har WorldCC udviklet en række uddannelser. Som én af få partnere på verdensplan, har vi i NSCCM en aftale med WorldCC om at udbyde disse uddannelser. WorldCC har – bl.a. i samarbejde med vores undervisere i NSCCM – udgivet en række bøger, der anvendes som pensum på de CCM-uddannelser, vi udbyder. I undervisningen tager vi også udgangspunkt i en række undersøgelser, forskning og standarder som kontinuerligt bliver videreudviklet i WorldCC. På WorldCC’s website kan du finde deres samling af de bedste og nyeste politikker, standarder og vejledninger, der kan hjælpe jer med at forbedre jeres praksis, tilgange og resultater.
Navneændring i 2020 fra IACCM til World Commerce & Contracting I forbindelse med deres nye design og website i 2020 valgte det tidligere IACCM at ændre navn til World Commerce & Contracting – forkortet WorldCC. Det kan måske tage lidt tid at huske det nye navn, men der er heldigvis sørget for en god overgangsperiode i navnetransitionen. World Commerce & Contracting’s nye website har flere funktioner, men er opbygget meget overskueligt, så du hurtigt kan danne dig et overblik og nemt finde det du søger.